Sunde muskler skal både kunne spænde op og af og sætte kun lige præcis den spænding ind der er brug for i en given bevægelse. Dette kaldes for muskeløkonomi.
Som et resultat af vores stillesiddende arbejdskultur, har mange mennesker desværre udviklet et ensidigt muskelbrug og samtidigt svært ved at slippe spændinger, bla omkring lænd og hofte.
Konsekvensen kan blive et kropsmønster og holdning som påvirker åndedræt, muskler og bindevævsstrukturer, som kan resultere i en følelse af smerter og stivhed i lænden.
På denne DVD får du både anatomisk indsigt, et intelligent og kvalitetspræget træningsprogram samt en lang afspænding med fokus på din lændemuskel som i fagsprog kaldes psoas - eller mørbraden.
”Trim din mørbrad” er baseret på originale Joseph Pilates øvelser og er gradueret så den kan anvendes af både begyndere og øvede.
Programmet er for hele kroppen med speciel fokus på muskler omkring hofteleddet. Du bliver guidet igennem alle øvelserne og der lægges vægt på at de udføres med muskeløkonomi, så kombinationen af opspænding og afspænding er i fokus. Udover den fysiske effekt af øvelserne fremmer den mentale tilstedeværelse i træningen en større kropsbevidsthed.
Dvd’en består af tre dele
- Hofteleddets opbygning og funktion og Pilates grundprincipper (ca. 20 minutter)
- Træningsprogram, hvor sværhedsgraden af øvelserne gradvist øges (ca. 75 minutter)
- Afspænding med specielt fokus på psoasmusklen (ca. 14 minutter).