Kontakt / Covid-19

Covid-19

OPDATERING 1. marts 2023
Selvom Covid 19 ikke længere betragtes som en samfundskritisk sygdom, opfordres af hensyn til almen hygieje og omsorg for hinanden, stadig til at vise hensyn og til at have god håndhygiejne. Redskaber kan lånes af mig men har du dine egne er du velkommen til at medbringe disse.
 
OPDATERING 1. FEBRUAR 2022
Restriktioner er pr 1. februar fjernet, men jeg opfordrer stadig til god håndhygiejne, afstand samt sund fornuft :-)

OPDATERING 24. DECEMBER 2021
Coronapas
Der skal pr. 24. december atter kunne fremvises coronapas ved stikprøvekontrol.
Mundbind
Der skal bæres mund til du sidder på træningsmåtten. Pak derefter dit mundbind forsvarligt væk i en pose etc. indtil træningen er afsluttet. Mundbind må ikke efterlades i vindueskarm, på gulv eller på måtter etc.
 
OPDATERING 13. DECEMBER 2021
Pr. 10. december trådte nye restriktioner i kraft, men vi er endnu ikke ramt af disse ift træningen på Hvidovrevej.
Vær dog obs på flg:
1. Er du nærkontakt til en smittet:
Du skal straks gå i selvisolation og PCR testes på 1. 4. og 6. dagen regnet fra sidste gang du var i nærkontakt med den smittede. Efter negativt svar på sidste test kan du ophæve din isolation.
2. Er du syg eller føler du dig syg skal du blive hjemme til der foreligger en negativ PCRtest. 
Se her
 
OPDATERING 2. DECEMBER 2021
Covid smittetallene er desværre opadgående, men der er stadig ingen krav om coronapas etc. for at møde op til træning, Jeg vil dog kraftigt opfordre til at holde afstand, til god håndhygiejne, at man bliver hjemme hvis man føler sig syg, samt til regelmæssig afspritning af hænder. Der forefindes håndsprit i træningslokalet.
God træning :-)
 
OPDATERING medio september
Vi passer stadig på hinanden.
Coronarestriktionerne er ophævet, men da vi går efteråret i møde, forventes en fornuftig gensidig hensynstagen, god håndhygiejne og at der stadig regelmæssigt anvendes håndsprit, før du går ind i træningslokalet samt evt under og efter træning.
Host i dit ærme og bliv hjemme hvis du føler dig syg.
God træning :-)
 
OPDATERING PR 1. SEPTEMBER 2021
Pr. 1. september gælder alene krav om 2 m2 pr person uanset om aktiviteten er liggende eller stående. 
 
OPDATERING 12. AUGUST 2021
Coronaspas
Pr. 1. august skal du ikke længere fremvise Coronapas, men jeg skal tage evt stikprøver. Jeg har derfor naturligivs en forventning om at du har en negativ test som ikke er mere end 72 timer gammel.

OPDATERING DEN 7. MAJ 2021
Pr. 6. maj har min branche atter fået lov at åbne under visse restriktioner. 

Coronapas
For at få adgang til træningen skal du fremvise et coronapas som viser
- at du er færdigvaccineret (fra 21. maj kan du få adgang 14 dage efter 1. vaccination) eller
- at du har en negativ test som ikke er mere end 72 timer gammel
- at du har en overstået infektion.

Jeg er blevet pålagt at gøre mine kunder opmærksom på at man kan blive afvist såfremt man ikke medbringer et sådan pas.

Forsamlingsforbud
Er hævet til 25 plus instruktør for indendørs idræt - dog skal der være 2 m2 pr deltager ved overvejende siddende eller liggende træning, og 4m2 pr deltager ved stående og mere aktiv træning.
 
Mundbind
Fra den 14.juni er det ikke længere en krav at bære mundbind når du træder ind  i bygningen.

Medbring
- Stort lagen eller håndklæder som dækker hele madrassen og puder
- Redskaber i det omfang du har det vi skal bruge. Låner du af mig bedes du afspritte redskabet grundigt efter brug.

Jeg vil på min dør indtil mit studio opsætte en listning af forholdregler / restriktionerne fra Sundhedsstyrelsen som jeg vil bede dig følge. Der vil være håndsprit både udenfor og indenfor træningslokalet som kan anvendes inden træning og ved behov.
Du kan læse mere om COVID19 situationen her

https://www.sst.dk/da/Viden/Smitsomme-sygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA/Coronavirus/Spoergsmaal-og-svar
 
Jeg glæder mig til at se dig - stor tak for kampen indtil nu!
 
____________________________________________________
 
OPDATERING DEN 22. FEBRUAR 2021
Nedlukningen er forlænget til 6. april 2021. Vi fortsætter vores onlineundervisning. Tak for stor støtte til alle trofaste kunder :)

OPDATERING DEN 30. JANUAR 2021
Nedlukningen er forlænget foreløbig til og med 28. februar.
 
OPDATERING DEN 16. JANUAR 2021
Nedlukningen er forlænget til foreløbig til 7. februar. 
 
OPDATERING DEN 5. JANUAR 2021
Forsamlingsforbuddet er fra og med den 6. januar sænket til max 5 personer foreløbig til den 17. januar. Alle øvrige restriktioner er fortsat gældende. Onlineundervisningen fortsætter - alle nuværende træningskunder har fået direkte besked.
Hold ud,  sammen er vi stærkest!
 
OPDATERING DEN 30. DECEMBER 2020
Nedlukningen er desværre netop blevet forlænget til foreløbig den 17. januar 2021. Det er rigtigt trist, men kom ikke som en overraskelse. Træningskunder får direkte besked..
Godt nytår!
 
OPDATERING DEN 8. DECEMBER 2020
Retningslinjerne er atter blevet skærpet hvilket betyder at jeg fra og med i morgen den 9. december til den 3. januar desværre igen er lukket ned. Dette begrundes med at min branche tilsyneladende stadig sidestilles med fitness. Træningskunder får direkte besked senere i dag 8. dec. om online træning fra og med i morgen.
Tak for jeres tålmodighed :-)
 
OPDATERING DEN 23. Oktober 2020
Den 23. oktober blev lovgivningen skærpet i forhold til forsamlingsforbuddet samt kravet om mundbind.

Forsamlingsforbud
I forhold til forsamlingsforbuddet på max. 10 personer overholder vi allerede de nye restriktioner, da vi på Pilatesholdene aldrig overstiger et deltagerantal på 9 personer plus instruktør.
På YIN yoga klasserne vil der fremadrettet max. være 9 deltagere plus instruktør.

Krav om mundbind/visir
Fra på torsdag den 29. oktober 2020, er der krav om at bære mundbind/visir når du ankommer til og fra træning, dog kan det tages af under selve træningen. Jvf nedenstående sakset fra Kulturministeriets hjemmeside under Spørgsmål /svar:

Kravet om brug af mundbind eller visir gælder desuden ikke for optrædende og udøvere m.v. under en kultur- eller idrætsaktivitet. Kravet gælder dog både før og efter optræden og udøvelse mv.

Du kan derfor tage dit mundbind/ visir af når du er ankommet til træningslokalet, og du bedes pakke det forsvarligt væk i din lomme eller taske. 
Hænder skal afsprittes EFTER du har fjernet og pakket mundbind væk og altid inden du træder ind i træningslokalet.


Øvrige forholdregler er stadig gældende.. 
Tak for din tålmodighed - lad os passe godt på hinanden :-)
 
______________________________________________ 
 
OPDATERING 13. MAJ 2020
Nedlukningen af pilates- yoga studioer fortsætter desværre lidt endnu, men vores onlineundervisning fortsætter heldigvis.  Vil du gerne med på onlineteamet kan du kontakte mig for tilmelding på lene@lenepia.dk
Pas på dig selv.
 
OPDATERING 28. MARTS 2020
I kommende periode uge 16 - 27 vil undervisningen indtil videre foregå online. Kontakt mig for tilmelding samt yderligere information på lene@lenepia.dk.
Nuværende træningskunder har fået direkte besked
 
OPDATERING 23. MARTS 2020
Uge 13 og 14: onlineundervisning
 
OPDATERING 19. MARTS 2020
Jeg har i indeværende uge fået testet afvikling af online undervisning og forventer at fortsætte foreløbig næste uge med. Jeg vender løbende tilbage når der er nyt.
Tak for jeres opbakning !!
 
OPDATERING DEN 12. MARTS 2020
Jeg har dd, den 12. marts 2020, valgt at følge SST´s anbefalinger og har derfor aflyst al undervisning de næste 2 uger, foreløbig til og med den 26. marts. 
Dernæst vil udviklingen afgøre hvilke tiltag der skal foretages. Jeg følger dagligt med og vil informere så snart jeg ved noget mere.
Mange tak for jeres opbakning,  søde beskeder og forståelse for situationen, jeg er dybt taknemmelig.
 
 
LAD OS PASSE PÅ HINANDEN 9. MARTS 2020
I disse COVID tider skal vi passer ekstra meget på hinanden. 
Jeg har derfor på min dør indtil mit studio opsat en listning af restriktioner fra Sundhedsstyrelsen som jeg vil bede dig følge.
Jeg har ligeledes sat en håndsprit frem som kan anvendes inden træning mm.
Til holdtræning vil jeg bede dig medbringe et stort lagen eller håndklæder som dækker både hele madrassen og alle puder.
Og så vil jeg glæde mig til at se dig til en rar og hyggelig stund i mit studio.
 
Lenepia.dk | CVR: 3216 9740 | Hvidovrevej 137, 2.sal, lokale 209, 2650 Hvidovre  | Tlf.: 27 39 34 11 | lene@lenepia.dk