Yin Yoga er en en blid og meditativ yoga form, hvor fokus er på blide passive stræk af bindevævet - stræk som holdes fra 3 min og op og som derfor samtidig kan være en udfordring for sindet.
Strækkene er passive, dvs vi minimerer muskelaktivitet og lader det være tyngdekraften som hjælper os dybere ind i stillingen i modsætning til aktive stræk hvor vi selv presser os ud i strækket.
Da vi ligger i strækkene i længere tid, er det vigtigt at strækket ikke på noget tidspunkt bliver for intenst, dette for at undgå skader.
Alle stræk skal føles behagelige og jævne, dvs der må ikke opleves træk eller "niv" i senerne / ved leddene.
Yin Yoga består af en række klassiske stillinger som kan modificeres og støttes med forskellige redskaber som også kaldet "props".
Der kan også forekomme blide mindfulde bevægelser hvor vi øver langsomheden.
Ifølge TCM (Traditional Chinese Medicine) arbejdes der i strækkene samtidig energetisk med kroppens merianbaner.
Alle stillinger udføres langsomt med ro og mental tilstedeværelse og er derfor samtidig en øvelse i at være tilstede i kroppen med alt som måtte være lige nu, det være sig følelser, tanker og kropsfornemmelser.
Åndedrættet spiller en stor rolle og hjælper både med at slippe i kroppen og med at være i nuet. Klassen slutter med en rygliggende afspænding i stilhed som er en vigtig integrationsproces af hele sessionen (Savasana).
I Yin yoga møder vi alt med accept, nænsomhed, venlighed og medfølelse, både til sig selv og andre, på en nysgerrig ikke-vurderende og ikke-dømmende måde.
Yin yoga er for alle som har lyst til at arbejde stille, indadvendt og fordybende og måske især til dig der har tankemylder og indre uro.
Der er endnu ikke faste Yin Yoga hold men der sættes løbende enkelte klasser op som meddeles ud i nyhedsbrev og her Yin yoga klasser.
Yin yoga har vist sig at have en meget gunstig virkning på smerter i bevægeapparatet og kræver ingen forudsætninger.