Pilates / Feedback

Feedback

21. december 2020
Jeg vil gerne takke for nogle fremragende måneder med Pilates som har været en fantastisk periode for min krop. Jeg er ikke længere plaget af gener i nakke/skuldre, og mine regelmæssige besøg hos massør har siden jeg startede på Pilates, ikke længere været nødvendige.
Jeg blev opereret for diskusprolaps i lænden i 2002, er altid opmærksom på min ryg og ved at jeg skal gøre en indsats for at passe på den.
Øvelserne fra dine Pilatestimer er med til at styrke min ryg/lænd og hjælper mig både i min hverdag, hvor jeg på job står op i mange timer, og til at have mere fokus på at have en rank holdning. Desuden kan jeg se en forskel på mine "mormor" arme! Slaskestedet på underarmen er blevet mindre slasket og mine arme er blevet tydeligere markeret. Så længe leve planken!
Afslutningsvis vil jeg gerne takke dig for din fremragende måde at undervise på og formidle øvelserne. Du er et positivt indslag i hverdagen og det er meget tydeligt, at du har mange års erfaring og en kæmpe viden. Endvidere er du formidabel til at formidle øvelserne og til at hjælpe. Det er ikke alle som formår dette.
Mange julehilsner
Mette Kolding Nielsen
 
2. marts 2018 
Tak for en god træningsuge!
Ville lige give feedback på fasciebehandlingen i tirsdags.
Jeg har haft 3 gode nætter og har sovet igennem uden at vågne med knugen i brystkassen.. Jubii hele kroppen er “blødgjort” og “sammenhængende” uden at jeg føler hofte og bækken lever deres eget liv eller brystkassen er stiv. Svært at beskrive men håber det giver mening. Det gør det for mig i hvert fald.
Om det er bindevæv og elastikkerne der bliver bedre eller om det er afspændingen i behandlingen ved jeg ikke men der er noget der virker for mig her. Det er bitte små markante forbedringer og det er dem jeg mærker og nyder. Jeg vil helt sikkert gerne være kunde til fremtidige behandlinger.
Vi ses onsdag men indtil da vil jeg ønske dig rigtig dejlig weekend !

Mange knus fra Tina
 
23. oktober 2016
Så er det vist tid for mig at konsultere dig igen, og en afspændingsbehandling er vist den helt rigtige start for mig, her efter godt 7 måneders barsel.  Jeg har længe tænkt på at kontakte dig, for at fortælle, hvor meget gavn jeg havde af behandlingen/træningen i forbindelse med fødslen. Særligt det at kunne spænde af i bækkenbunden og tillade kroppen at gøre sit arbejde gjorde stor forskel i sammenligning med min første fødsel. 

Mange hilsner fra Louise Them-Hansen 

9. september 2016
Kære Lene Pia
Jeg fik aldrig takket dig mange gange for det fine pilatesprogram du lavede til mig under min graviditet. Det var en stor hjælp for mig at træne kroppen på den måde, og jeg er helt overbevist om at det var med til at sørge for mine bækkenproblemer ikke blev værre end de var.
D. 4/9, 3 dage over min termin, blev lillebror født hjemme efter 2,5 times veer. Jeg pressede ham ud på blot 10 min, men uden på noget tidspunkt at presse 100%. Det betød at jeg dels ingen bristninger fik, men heller ingen gener (overhovedet!) har haft med min bækkenbund efterfølgende. Jeg føler nærmest min bækkenbund er stærkere end inden jeg blev gravid denne gang. Jeg er helt overbevist om at din træning har været med til at styrke min bækkenbund i en sådan grad at netop det var muligt.
 Jeg håber på at starte på et hold en gang i fremtiden når overskuddet er der igen.
 
Mvh. Cecilie Lawaetz Nørregaard jordemoder (og Lillebror Niels, 4 dage gammel)
 

1. marts 2016
Deltager i en af Lenes aftenseancer her med 2½ times mindfulness bindevævsstræk.
Ankommer lidt halv stresset med ondt her og der. Efter at have været igennem vridemaskinen hvor jeg har gennemlevet stræk som jeg ikke troede var muligt, kommer jeg ud i den anden ende som et helt andet menneske:

Afstresset, blødgjort, smertefri, specielt i lænden som er et gammelt problemområde og fuld af ny energi.
Dette kunne jeg rigtig godt unde andre at prøve.....

Tak Lene, for en fantastisk fredag aften

Hilsen fra en nedslidt intensiv sygeplejerske med mange skavanker

30. juni 2015
Rigtig god sommer til dig og dine, Vi ses helt bestemt efter sommer hvor jeg regner med at bestille et personligt forløb så jeg kan komme i form igen efter fødslen. Tak for en super sæson. Jeg er bidt af Pilates og ikke mindst af din undervisningsform!
Kh Dariana

8. maj 2014
Hej Lene
Tak for i går. Jeg viste, at når jeg begyndte til Pilates igen, vil alting falde på plads. Ryggen var som smør i går og hele dagen i dag og jeg sov som en lille engelbasse i nat. Så den form for "let gymnastik" er bare det helt rigtige :-)

Ydermere er der sket det i dag, at jeg har fået job. Jubi. jeg er bare så glad altså og skal starte her den 12. maj. Et fantastisk sted, med nogle utrolig søde mennesker, arbejdstider så livet kan hænge sammen herhjemme - og INGEN it-vagt om aften, så jeg kan passe træningen :-) Håber, du får en rigtig dejlig weekend. 
Knus fra Tina

15. maj 2013
Hej Lene Pia
INGEN skal tage min plads på lørdagsholdet - den beholder jeg :-)
Tak for et dejligt sted at komme. God atmosfære, kompetente instruktører og super dejlig træning. Rigtig god sommer og hils på Kreta :-)
Mvh Vibeke

10. april 2013
Kære Lene
Tak for træningsprogrammet. Jeg ved det nok skal blive en succes og jeg vil sende dig mange kærlige tanker når jeg er afsted på vores lange rejse og mindes alle de gode træningsstunder:-)
Som min mor sagde forleden "man kan jo se på din krop hvor meget godt pilates har gjort for den, derfor ville det være dumt at lade være med at træne mens du er væk".
Mange kærlige tanker til dig
Tine

20. marts 2013
Hej søde Lene!  
Du skal vide Lene, at jeg har været super glad for at komme til Pilates hos dig. Du er ikke bare super dygtig, men også super sød og humoristisk....;-) Tusind tak for din måde at være på og tak fordi du har tænkt på mig. 
Jeg håber snarest at kunne starte op hos dig igen. En ting er sikkert, din DVD skal jeg nok finde råd til at købe....;-) Den vil jeg ikke undvære, glæder mig til den...:-D
Ha det rigtig dejligt. 
Mange knus og kram
Anette...:-D

19. marts 2013
Kære Lene Pia
Jeg vil blot fortælle at det er første gang i flere år at jeg bevidst har sænket mins skuldre gennem en rigtig travl hverdag.
Det har været så dejligt.
Normalt har dt slet ikke været muligt at sænke skuldre, trods bevidsthed om det. Derfor har det også været helt særligt, at jeg flere gange i løbet af dagen har været bevidst om det, men også formået at holde skuldre nede.
Tusind tak for det og for rigtig god undervisning.
Kærlig hilsen Anne Marie Nielsen

23. november 2012
Minikursus i åndedræt
Det var et meget fint kursus - og jeg fik en dejlig nattesøvn.( jeg mange nætter svært ved at falde i søvn) Dejligt at blive "strukket og iltet igennem".

God søndag.
Kærlig hilsen Jette

9. november 2012
Minikursus i fødder
Tak for et godt kursus i tirsdags. De to timer fløj jo afsted - og tænk at det er muligt at have så mange utrænede muskler og mekanismer i sin fod :-)Jeg fik mange gode øvelser med mig hjem og en øget bevidsthed om, hvor vigtigt det er at pleje fødderne med massage og ikke mindst træning.
God weekend
Helle

15. juni 2012
Minikursus i åndedræt

Super godt kursus. Du er bare knald ygtig. Glæder mig til at starte pilates igen..:-) og jo, jeg har sovet vidunderligt. Ønsker dig en rigtig dejlig weekend.
Knus Anette..:-D

27. januar 2012
Minikursus i åndedræt
Supergod og proffesionel forklaring om åndedrættet, efterfulgt af grundig og let forståelig gennemgang af åndedrætsøvelser, øvelser som man nemt kan bruge i hverdagen. Man er på en gang fuldstændig afslappet og fyldt af ny “iltet” energi efter de 2 timer. En rigtig energibooster.
Knus Lise

13. november 2010
Minikursus i åndedræt
Tak for i går og et kanont åndedrætskursus. Det er en rigtig god måde du gør det på, for selvom man har deltaget på samme kursus før, så oplevede jeg i går at det var som at deltage på "vejrtrækning del 2" eller "vejtrækning - udvidet". Flere brikker faldt på plads og du er hel suveræn til at formidle budskabet med logiske forklaringer og klare facts, det kan jeg godt lide. Og så en dejlig god afspænding - for hulen jeg sov godt i nat. Denne uge har været meget sej, og faktisk i går mens jeg var ovre hos dig havde jeg 3 ITkonsulenter i gang inde på arbejde for at opdatere vores officepakke til office 2010 og for at være helt ærlig så troede jeg ikke, jeg kunne slappe af i går aftes på kurset, men ork... ingen problemer! - så hver ting til sin tid og med god samvittighed, det giver altså en dejlig ro i kroppen.
Nå, Lene - hvornår er næste kursus? Så tager jeg min mor med, det vil hun også have stor glæde af :-)
Håber, du får en dejlig weekend....
Knus fra Tina

7. oktober 2010
Det var god træning med rullerne i går - især rygøvelserne var gode, ja de var ligefrem dejligt for man kunne virkelig mærke noget i ryggen. Jeg løb en tur efter i går - det var bare 5 km - men det er simpelthen så skægt den der kropsbevisthed som pilates og afspændingen giver. F.eks. så følte jeg mig meget mere let i hele kroppen. Det er som om jeg kan mærke hvert et skridt jeg tager og "affjedringen" virker langt bedre - og så det bedste: Vejrtrækningen! Om det er fordi vi lige har haft fokus på den til træningen eller hvad, men den kører 20 gange bedre. Det er sjovt med den her kropsbevisthed for du siger også på holdet: Mærk om der er forskel og registrer... i starten tænker man: ja, der er forskel og hvad så? Men som tiden går er det fedt rent faktisk at lægge mærke til forskellen og også på en løbetur i går hele tiden at kunne føle kroppen, det er en underlig og meget fed fornemmelse.
knus fra Tina

27. april 2010
Jeg har de seneste 2½ år deltaget på et Pilateshold en gang om ugen. Udover at jeg har fået en større kropsbevidsthed og en pænere krop, har dette betydet at jeg kan klare en stresset hverdag med større overskud. Jeg har bla. brugt det sidste halve år på at skrive speciale på universitetet og havde jeg ikke haft min ugentlige Pilates træning som gav mig ekstra overskud tror jeg ikke at jeg havde klaret det inden for den givne tidsramme da det var en hård tid.
Det skal desuden nævnes at Lene Pia er en rigtig god underviser og at hun altid møder dig med et smil hvilket naturligvis er rart.
KH Helle

27. april 2010
Pilates træningen har givet mig øget bevidsthed om vigtigheden af at træne regelmæssigt. Hvilke muskler der bidrager til hvad og ikke mindre flere dages smertefrihed :-) Mentalt har det givet øget velvære og bedre vejrtrækning.
hilsen Janne

26. april 2010
Mentalt har Pilates givet mig et break fra hverdagen, hvor jeg kan koble helt af og bare være tilstede i nuet. Jeg ser frem til mit "frikvater" hver uge, for jeg klarer meget mere i hverdagene, når jeg passer min træning. Kropsligt har Pilates betydet at jeg ikke har været til kiropraktor siden jeg startede i efteråret 2009. Endvidere kan jeg bruge Pilates efter løb til mavebøjninger, rygøvelser osv. Som jeg evig og altid har gjort forkert, men nu har jeg lært "finten". Alt det vi har lært kan vi bruge i alle andre henseender. Det er en fed fornemmelse. Dog synes jeg ikke rigtigt den flade mave viser sig, men det kræver nok træning mere end en gang om ugen…..:-)
Jeg føler mig stærkere og mere rank. Jeg er også bedre til at trække vejret, altså hvis man er lidt stresset så lige tænke afspænding og trække vejret heeeelt ned i maven.
H
ilsen fra Tina

16. april 2010
Lige en hilsen fra mig. Jeg fødte en sund og rask dreng sidste tirsdag og fødslen gik super hurtigt. Jordemødrene roste mig rigtigt meget, fordi jeg var så stærk i kroppen og fornemmede hvad kroppen ville. Jeg tænker at det på tilskrives Pilates træningen så det ville jeg lige dele med dig :-)
Glæder mig til at skulle træne igen.
Kærlig hilsen Katja

 
9. april 2010
Så er min lille datter kommet til verden. Da jeg skulle have lagt bedøvelsen i ryggen før operationen, fik jeg meget ros for at kunne krumme ryggen rigtig flot, så narkoselægen kunne gøre sit arbejde nemmere. Der fløj altså lige en tanke afsted til dig og også til "katten krummer ryg - men rammes af en myg":-) Af hjertet tak! Det er gået godt med hele forløbet og jeg har været oppe og gå både på hospitalet og herhjemme på fortovet. Det var mere end hvad jeg var i stand til efter Magnus' fødsel. Men selvfølgelig gør det ondt i aret. De har ikke skåret min mavemuskler over men trukket dem til side. Så jeg glæder mig til at træne mig langsomt op igen. Håber alt vel hos dig.
KH Katrine
Lenepia.dk | CVR: 3216 9740 | Hvidovrevej 137, 2.sal, lokale 209, 2650 Hvidovre  | Tlf.: 27 39 34 11 | lene@lenepia.dk