Retreats / Kreta Pilates retreat
Forkæl krop og sjæl på Kreta 
max 12 pladser pr. rejse
Kreta retreat sættes på standby i  2018 - se evt indenlandske weekend retreats

Kreta er en facinerende ø der vil byde dig velkommen med solen, blomsterdufte, saftige citrusfrugter og friske figner, bølgebrus, lokal vin samt ikke mindst en enorm gæstfrihed.
Vores destination er Agii Apostoli, beliggende ved kysten ca. 4 km vest for den historiske by Chania, med gode sandstrande og lavt, klart og azurblåt hav.

Formålet

At give dig en uge hvor du får mulighed for at fordybe dig i at træne både krop og sind og hvor vi kombinerer det aktive med det stille og indadvendte. Ugen tilbyder mulighed for socialt samvær samt respekt for behovet for "alenetid" og fordybelse.

Hvem kan deltage?
Alle kan deltage uanset alder men da der dagligt arbejdes med kroppen forudsættes et grundlæggende fysisk og psykisk sundt helbred. Er du i tvivl - spørg lægen.
Er du medicineret eller har specielle behov skal det oplyses ved tilmelding. Det anbefales at have basiskendskab til de grundlæggende Pilates principper. Man kan evt. tage enetimer før kurset.

Hvor skal vi bo?
Vi bor på hotel Argo som er et enkelt, men hyggeligt lille familiedrevet hotel beliggende på en bakke ca. 150 m fra stranden med 10 2vær hotellejligheder som vi får helt for os selv. 

Lejlighederne består af et soveværelse samt et køkken-alrum hvor der også er sovemulighed såfremt man ikke ønsker at dele soveværelset. I køkken-alrummet er der køleskab og kaffemaskine. Der er aircondition anlæg i soveværelset. Der er ikke TV i lejlighederne.
Se mere på www.argohotelchania.gr
Udover de inkluderede måltider er der en lille poolbar hvor man i poolbarens åbningstid kan købe drikkevarer og lettere anretninger, ellers er der rig mulighed for forplejning på de små restauranter i nærområdet.

Der ligger flere store supermarkeder i nærheden hvor man har rig mulighed for at proviantere til lejlighedens køleskab.
Der er gratis wi-fi som kan anvendes på fællesarealet.

Undervisningen
Vil bestå af Pilatestræning, afspændingsteknikker, træning af kropsbevidsthed, åndedræt, mindfulness og lettere meditation. Undervisningen foregår primært på hotelområdet men kan flyttes til stranden.

Flybillet 2017
Når betalingsfrist er opnået modtager du en mail fra TUI med yderligere info ifm reservation og betaling af flybillet.
se "længere nede "Tilmelding og regler".

Grundpris kr. 3.198,00 v/ min 10 pers (uge 40) aflyst
Prisen er incl baggageindtjek kr. 400,00

Kursus
og ophold 2017  aflyst
Pris kr. 5.695,00 pp v/ 2 i lejlighed 
Pris kr. 5.545,00 pp v/ 3 i lejlighed

Enelejlighed - tillæg kr. 1.600,00 (max. 6 lejligheder v/ 12 deltagere)

Inkluderer ca 16 timers undervisning, taxatransfer til og fra lufthavn på Kreta, hotelophold i 7 nætter v/ 2 personer i delt lejlighed, 7x basic morgenmadsbuffet, 1x fællesmiddag på hotel inkl. lokal vin samt 1x udflugt med middag inkl. lokal vin.

Indbetales på
reg.nr. 0693 konto 0003127079 Jyske Bank

Husk navn på indbetalingen.  

NB: Kursus og ophold prisen inkluderer IKKE rejseforsikring og afbestillingsforsikring.
Tjek hvordan du evt allerede er forsikret via eget forsikringsselskab.
Er du ikke dækket via eget forsikringsselskab, anbefales det at tegne en forsikring, fx gennem Europærisk rejseforsikring. Afbestillingsforsikring skal ofte tegnes samtidig med betaling af depositum og udgør 5% af flyprisen.
Se http://www.europaeiske.dk eller ring 33 25 25 25.

Tilmelding og regler
Send mail til lene@lenepia.dk for at reservere din plads.
Vigtigt: Oplys Navn, adresse, post nr og by, mobil nr og email. Disse oplysninger videregiver jeg til TUI som kontakter dig ifm reservation og betaling af flybillet.
Oplys også navn og mobilnr på kontaktperson ved akut behov samt om du ønsker at bo alene eller vil dele lejlighed og evt med hvem. 
Kursus og ophold betales iht betalingsfristen og du er først tilmeldt når indbetalingen er modtaget. Efter betalingsfrist af kursus og ophold er passeret, bliver du kontaktet af TUI med information om betaling af flybillet. Du kan anvende forbrugsforeningskort. 
Når betalingsfrist for betaling af flybillet er passeret, kan du fra 20 dage før din afrejse printe din flybillet Min Rejse på www.tui.dk
Print og medbring billet på rejsen.

Betalingsfristen kan ikke forlænges. Det er kun muligt at bestille hele den samlede pakke.
Kontakt mig for fremsendelse af program eller yderligere oplysninger.
 
Code of conduct/gruppedynamik
Af hensyn til gruppedynamikken og for at du får mest ud af kurset forventes det at du deltager i al undervisning. Hvis du af en eller anden grund ikke ønsker at deltage i en undervisningsseance meddeles det underviseren før start. Det forventes at du er klar til al undervisning senest 5 min før start samt at du bidrager til gruppen med en positiv indstilling.

Tilmelding er bindende og pengene gives ikke retur.
Træning sker på eget ansvar.

 

 
 
 



 
 
 
 
  
Kreta maj 2016
Kreta okt 2015
Kreta juni 2014
Kreta juni 2013
Kreta okt 2012
Lenepia.dk | CVR: 3216 9740 | Hvidovrevej 137, 2.sal, lokale 209, 2650 Hvidovre  | Tlf.: 27 39 34 11 | lene@lenepia.dk